Hjertevarm, professionel - som at have en god ven i ryggen
Bodil Sund, Nordsjællands Begravelsesforretning var med os hele vejen, da vi mistede vores mor, mormor, svigermor, faster - et kært familiemedlem. Det var som at have en ven med i ryggen, som bare løftede os og især mig igennem hele forløbet og gjorde både vores afsked og bisættelsen til en smuk oplevelse. Vi er en meget lille familie, men mor kom herfra med masser af kærlighed og hele håndteringen var en dronning værdig. Jeg er virkelig taknemmelig for den hjertevarme og samtidige yderst professionelle håndtering som vi har fået hos Bodil Sund. Tak til Vibeke og specielt Michael, du er en stjerne. Jeg vil aldrig glemme din håndtering ved rustvognen, det var utroligt smukt - ligesom da vi var i kapellet og sige farvel til mor. Jeg er så gammel, at det langt fra er min første bisættelse eller begravelse, men det er den smukkeste - og det takket være Jer !!! I tænkte på alt det som jeg glemte.


