Hovedpinefri efter 10 år!!
Hovedpinefri efter 10 år!!
Super god oplevelse hos Birgitte.
Jeg har døjet med hovedpine, der i længere perioder startede hver nat ved 1-2-tiden og fortsætter op af formiddagen og nogle gange eftermiddagen. Jeg har prøvet al mulige behandlingsmuligheder, uden held.
Hos Birgitte fandt jeg ud af, at hovedpinerne var begyndt efter en diskusprolaps i ryggen og diskusprolaps i nakken samt skulderskade nogle år senere. Jeg havde fået mange øvelser fra forskellige fagpersoner for prolapserne og skulderen, og havde lært at kompensere for skaderne med bestemte muskelbevægelser og kropsholdninger.
Det viste sig hos Birgitte, at jeg simpelthen havde lært at overkompensere, hvorved mine nakke, ryg og skuldre muskler var overspændt for det meste af tiden.
Jeg havde simpelthen glemt min naturlige kropsholdning.
Birgitte hjalp mig til at være opmærksom på spændingerne og, hvordan jeg selv kunne lære at give slip på dem og bevæge kroppen let og frit.
Ikke terapi, men en læring om at være i min krop på en mere hel og naturlig afslappet måde.
Allerede efter de første 2 sessioner var hovedpinerne tydeligt aftagende. Med 9 sessioner i alt er jeg hovedpine fri og har jeg fået mit liv og livsglæde tilbage efter 10 år!
Der undervises i Alexander Teknikken på mange musikkonservatorier og teaterskoler rundt om i verden, da disse professioner udsætter kroppen for mange psyko/fysiologiske stressmomenter.
Men, Alexander Teknik burde være mere kendt, da den kan lære os alle at være i kroppen på dens egen naturlige måde.
Der findes mange YouTube videoer om teknikken, som giver en god fornemmelse af, hvad det handler om.
Der er også kommet gode forskningsresultater om teknikken i UK, hvor det britiske sundhedsvæsen er i gang med at anerkende den som gyldig læringsteknik for mange fysiske skavanker.
Birgitte er fagligt kompetent og har en behagelig og varm personlighed, så jeg følte mig set, hørt og forstået som en hel person.
Jeg kan kun give Birgitte og Alexanderteknikken mine bedste anbefalinger.


