Jeg fik mit drømmehus
I årevis havde jeg drømt om en større renovering af mit hus fra 1957. Det var koldt, mørkt, uisoleret, grimt, med fugtproblemer to steder, men jeg havde boet der i 19 år og haft det godt der. Nyt hus? Alt for dyrt plus livsvarige forhøjede ejendomsskatter. Jeg havde samlet information om ca.-priser på enkeltdelene i renovationen men turde ikke give mig i kast med det kæmpeprojekt, hvor priserne så let som ingenting kunne stikke af. Dennis var manden som jeg valgte at stole på. Det var en risikabel entreprise for ham. Der var så mange fagfolk involveret i opgaven som allesammen skulle koordineres og instrueres og følges op på, også når vejret skabte forsinkelser i kæden. Jeg havde aldrig, aldrig aldrig klaret det uden ham. Og prisen? På øre det vi havde aftalt 3 måneder i forvejen, selvom han havde hjulpet mig med ting som vi bare havde talt om men som ikke stod nedfældet i kontrakten. Var der forsinkelse på projektet? Ja, det er uundgåeligt, når man sammenstykker så mange teams, men de individuelle håndværkere, oftest venner eller tidligere samarbejdspartnere, han kunne stole på, var også det der gjorde at prisen kunne holdes nede til noget jeg kunne betale. Jeg glæder mig hver dag over resultatet.




