Jeg skulle bruge et bakkamera til min…
Jeg skulle bruge et bakkamera til min kærestes bil. Forhandleren ville have 6.500 kr for et originalt, så jeg begyndte at kigge efter alternativer. På bakkamera.dk fandt jeg et kamera, der angiveligt var skræddersyet til lige præcis hendes bilmodel. Deres hjemmeside viste endda billeder af kameraet pænt monteret i bagkofangeren på en identisk bil, så jeg tænkte "det her ser jo perfekt ud" og bestilte det for 1.800 kr.
Det jeg modtog var en pose med løse dele og ingen vejledning overhovedet. Efter en del research fandt jeg ud af, at det bare var et standard "Sinosmart"-kamera fra Kina - altså ikke noget der var tilpasset bilen, som hjemmesiden ellers antydede. Jeg gravede mig igennem engelske vejledninger på nettet og fik det til sidst installeret, men kameraet så slet ikke ud som på produktbillederne.
Jeg endte med at måtte lave en masse tilpasninger i bagkofangeren for overhovedet at få det til at sidde ordentligt.
Det fungerer nu, og jeg er glad for at det overhovedet virker, men kvaliteten er decideret ringe.
Så hvis andre overvejer at købe et bakkamera og selv stå for montering, så vær obs på at der ingen vejledning medfølger, at produktet ikke ligner det på billederne og at du kan købe det 4-5x billigere ved bare at købe produkterne direkte på AliExpress.






