Babycentercph Anmeldelser 

25
TrustScore 4.5 ud af 5

4,6

Selvom vi ikke verificerer specifikke påstande, fordi anmeldernes meninger er deres egne, kan vi godt betegne anmeldelser som "Verificerede", når vi kan bekræfte, at der har fundet en forretningsinteraktion sted. Læs mere

Af hensyn til platformsintegriteten scannes alle anmeldelser på vores platform – verificerede eller ej – af vores automatiserede software døgnet rundt. Denne teknologi er designet til at identificere og fjerne indhold, der overtræder vores retningslinjer, herunder anmeldelser, som ikke er baseret på en reel oplevelse. Vi er klar over, at vi måske ikke fanger alle problemer, og du er velkommen til at gøre os opmærksom på det, hvis vi har overset noget. Læs mere

Se, hvad kunderne siger

Bedømt til 5 ud af 5 stjerner

At kontakte Anette, har været det bedste vi har gjort for vores familie. Siden vores søn var 6 mdr har vi haft utallige opvågninger, trælse nætter og ingen lur i barnevogn. Nu er det små 14 dage side... Se mere

Bedømt til 5 ud af 5 stjerner

Kæmpe anbefaling herfra! Vores søn sover hele natten nu. Putningen er blevet nemt. Bedste investering vi har gjort. Efter jeg stoppede med at amme var jeg i vildrede. Hvordan skulle jeg n... Se mere

Bedømt til 5 ud af 5 stjerner

Den måde, Anette ændrede vores datters søvn på, er det tætteste, jeg har været på at opleve et egentligt mirakel. Vi gik fra at have et barn, der vågnede hver eneste time hver eneste nat, til at h... Se mere

Bedømt til 5 ud af 5 stjerner

Anette og Babycenter CPH har forandret vores liv fuldstændig med en lille ny som ikke vil sove! I 7 måneder blev vi mere og mere desperate da vi havde en lille søn som ikke ville lægge sig. Han... Se mere


Kontaktoplysninger

4,6

Fremragende

TrustScore 4.5 ud af 5

25 anmeldelser

5 stjerner
4 stjerner
3 stjerner
2 stjerner
1 stjerne

Ingen nylige anmeldelsesinvitationer

Denne virksomhed har ikke inviteret kunder til at skrive anmeldelser for nylig, så anmeldelserne er muligvis ikke repræsentative

Sådan bruger denne virksomhed Trustpilot

Se, hvordan deres anmeldelser og bedømmelser indsamles, vurderes og modereres.

4,6

Alle anmeldelser

(25)

2 anmeldelser inden for de sidste 12 måneder

Skriv en anmeldelse
Virksomheder på Trustpilot må ikke tilbyde incitamenter eller betale for at skjule anmeldelser. Anmeldelser repræsenterer individuelle brugeres meninger, og ikke Trustpilots mening. Læs mere

Bedømt til 5 ud af 5 stjerner

Kan pludselig falde i søvn andre steder end i arme

Vi kontaktede Anette, da vores 7 måneder gammel datter kun kunne falde i søvn ved at blive vugget i armene på pilatesbold, kun kunne sove længere lurer om dagen på os og vågnede en gang i timen om natten enten for at amme eller blive vugget - ellers kunne hun ikke sove videre. Putningerne kunne tage op til en time om aftenen, og om natten skulle vi også ofte sidde på pilates bold i længere tid for at få hende til at sove videre. Anette kom få dage efter vi havde kontaktet hende. Hun gennemgik vores rutiner med os, kom med håndgribelige råd og lavede en plan med os. Det var hårdt arbejde, men allerede efter de første par dage kunne vi se en forskel. Resultatet er nu blevet, at hun pludselig kan falde i søvn i egen seng og i barnevogn, vågner færre gange om natten (dog stadig en del, men hun har også væske på ørene, som måske giver lidt ekstra problemer), dog kan opvågningerne nu for det meste klares uden at skulle have hende op af hendes seng. Derudover sover hun længere lure om dagen primært i stillestående barnevogn (skal lige køres i et par min. før hun sover) og putning tager også maks 15 min. og ofte kortere. Vi er meget glade for Anettes hjælp og kan helt klart anbefale hende.

2. december 2021
Uopfordret anmeldelse
Bedømt til 5 ud af 5 stjerner

For godt til at være sandt!

Vi henvendte os til Anette fra BabyCenterCph, da vi var trætte og udkørte efter næsten 1 år med utallige opvågninger om natten. Vi anede ikke, hvad vi skulle gøre for at få vores datter på snart 1,5 år til at sove ordentligt om natten. Vi blandede en masse forskellige metoder sammen fra nettet, men intet hjalp, hvorfor vi endeligt besluttede os for at kontakte BabyCenterCph.

Anette kom ud til os en eftermiddag, hvor hun screenede os og vores datter. Hun spurgte ind til madvaner, vuggestue, dagslure, putninger m.m. - samt hvordan vi håndterede opvågningerne om natten.

Derefter udarbejdede hun, i samarbejde med os, en søvnplan, som vi nøje fulgte.

Det var 10-12 hårde dage, men derefter skete der mirakler. Putningerne gik fra før at tage 30-60 min. (hvor vi før skulle holde på hende - og hun skulle holde os i hånden) til 2. min. (hvor vi nu bare kan ligge hende i seng på eget værelse og hun ligger sig til at sove). Opvågningerne om natten forsvandt også. Vi gik altså fra MINDST 3 opvågninger om natten til 0 - og vi har nu alle fået vores liv og søvn tilbage. Det er næsten for godt til at være sandt. Det er fantastisk.

Anette har mine varmeste anbefalinger. Hun er virkelig dygtig!

29. oktober 2021
Uopfordret anmeldelse
Bedømt til 5 ud af 5 stjerner

Vi gik fra at vågne 10 gange om natten til 0 på 3 uger

Vi kontaktede Baby Center Cph da vi ikke anede hvordan vi skulle komme videre med vores søns søvn. Vores søn har aldrig sovet godt, og i en alder af 1 år vågnede han stadig hver time til hver anden time. Vi var to slidte forældre.

Anette kom hjem til os en uge efter vi kontaktede hende, vi blev faktisk tilbudt det 3 dage efter men der havde vores søn lige været syg.

Her tog hun sig god tid til at gennemgå vores dreng, hjem, putning og hvad vi gjorde når han vågnede om natten. Vi fik en tydelig søvnplan og moralsk opbakning.

Herefter havde vi 14 hårde dage, hvor vi trænede med vores søn. Vi havde ofte kontakt til Anette da vi havde brug for ekstra støtte, hvilket vi fik.

Da de 14 dage var gået begyndte der at ske mirakler! Vores søn begyndte at sove, vi begyndte at sove! Nu (3 uger efter) sover han 11 timer uden hjælp, puttes på 10 min og hele familien har det bedre :)

Tak er et fattigt ord i vores situation

2. april 2021
Uopfordret anmeldelse
Babycentercph-logo

Besvarelse fra Babycentercph

Kære Eva
Tusind tak for den fine anmeldelse - er glad for at kunne hjælpe jer.
Bedste hilsner Anette

Bedømt til 1 ud af 5 stjerner

Dybt ubehagelig oplevelse

Jeg kontaktede Anette, der er kvinden bag Babycentercph, for at blive klogere på hendes metoder fordi jeg tænkte, at hun kunne hjælpe mig med at få min datter på knap et år til at sove bedre om natten.
Hjemmesiden indeholder sparsom information om Anettes metoder, men det tiltalte mig, at hun skriver, at børn ikke skal græde sig i søvn. Om det helt passer, er jeg dog meget i tvivl om nu.

Samtalen varede omkring ti minutter, og er en af de mest ubehagelige jeg har haft.

Da jeg kort havde ridset op, hvilke udfordringer vi står overfor, fik jeg følgende at vide:

- Jeg sendte skæve signaler til min datter, når jeg tog hende op og trøstede hende, når hun græd.
- Samsovning kunne have givet mig forkert indtryk af børns søvn. Jeg nævnte ikke samsovning overhovedet, så jeg ved ikke helt, hvorfor Anette kom ind på det.
- Jeg kunne ikke forvente, at hun kunne fortsætte en samtale med mig og fortælle nærmere om sine metoder uden at jeg betalte for det.
- Det er en komptence at sove lige som at lære at cykle. Nogle børn har svært ved at lære at sove, og det lærer de kun ved at græde.
- Det er aldrig til at vide, hvor meget de kommer til at græde med hendes metoder, men nogle børn skal bare græde sig til bedre søvnvaner.

Afslutningsvist fortalt Anette mig, at vi ikke kunne have et forløb sammen, hvis jeg skulle spænde sådan ben for hendes metoder og stille så mange krav.
Jeg ved ikke, hvordan Anette mener, at jeg spændte ben, da hun ikke havde nævnt noget om sin metode, ud over at børn skal græde sig til bedre søvnvaner.
Det eneste krav jeg har, hvis man kan kalde det sådan, er at mit barn ikke når dertil, hvor hun nærmest er utrøstelig. Det mener jeg nemlig ikke skaber gode forudsætninger for at lære nyt.

Anette fortalte mig, at jeg jo kunne ringe igen, når jeg var desperat nok til at prøve hendes metode.

Anette virkede gennem hele samtalen utrolig vred, ja hun skældte nærmest ud på mig. Derfor endte jeg dybt rystet med at slutte samtalen.
For en ting kan vi da blive enig om, vi kan ikke indgå et samarbejde, når den ene af os mener børn skal græde sig til nye vaner og den anden af os mener grædende børn skal trøstes.

22. februar 2021
Uopfordret anmeldelse
Babycentercph-logo

Besvarelse fra Babycentercph

Kære Christina,

Jeg er ked af, at det er den følelse, som du har haft efter vores samtale - det er selvfølgelig ikke meningen.

Rammen for samtalen har fra min side ikke været helt klar, men under “en kort afklarende samtale” er det meningen, at vi gennemgår jeres situation og afgør, om jeg er den rette til at hjælpe jer. Metoderne kan jeg desværre ikke gennemgå på så kort tid, da jeg benytter mig af flere metoder og tilpasser det til hvert enkelte barn og familie.
Jeg bruger meget tid på at sætte mig ind i familiens situation og lytter til hvilke behov, der måtte haves og udformer en specifik Søvnplan til hvert enkelt barn og familie. Det er meget vigtigt for mig, at løsningerne skabes i samarbejde med familien - med mig som sparringspartner, som kan vejlede specifikt i forhold til barnets alder, problemstilling samt familiens behov i øvrigt.

En konsultation tager i hvertfald 1,5 time, og her er der mulighed for at tale
og diskutere metoder i forhold til en Søvnplan. Jeg ser mig selv som ret kyndig på området, idet jeg hjælper over 400 familier om året.

Med hensyn til gråd, så er gråd en del af barnets sprog, og når forældre laver ændringer, forventes der gråd -
specielt når barnet ammes og er over 1 år, men barnet må selvfølgelig gerne blive trøstet. 

Jeg tager mit ansvar for at dette ikke blev formuleret tydeligt nok under samtalen, og håber på god vind til dig fremover.

Mange hilsner
Anette

Vis anmeldelser på alle sprog. (25 anmeldelser)

Dette er Trustpilot

Alle kan skrive en anmeldelse på Trustpilot. En anmeldelse er ejet af personen, som har skrevet den, og vedkommende kan derfor redigere eller slette den til enhver tid. En brugers anmeldelser bliver vist, så længe vedkommendes konto er aktiv.

Vi bruger en kombination af dedikerede medarbejdere og avanceret teknologi til at beskytte vores platform. Find ud af, hvordan vi bekæmper falske anmeldelser.

Læs om anmeldelsesprocessen på Trustpilot.

Hér finder du 8 tips til at skrive anmeldelser.

Verificering kan være med til at sikre, at det er rigtige mennesker, der skriver de anmeldelser, du læser på Trustpilot.

Det kan påvirke TrustScoren, når man tilbyder incitamenter i bytte for anmeldelser, eller når man kun spørger bestemte kunder, og det er imod vores retningslinjer.

Læs mere