Sjusket rapport ledte til stort tab
Købte et hus i energiklasse C, som var gennemgået af "Arkitekt & Byggeservice v/Leif Larsen".
På grund af flere grove fejl i registreringerne kunne energimærket berigtiges til energimærke E. Ændringen vurderes af ejendomsmæglere at modsvare et værditab i ejendommens værdi ved salg på ca. 300.000 kr.
Tabet var dog svært at kvantificere og forsvare ved domstolene.
Normal procedure foreskriver beregning af erstatningskrav på basis af difference i beregnet energiforbrug gange 6 år.
Efter en opslidende kamp over omkring 2 år blev der indgået et forlig gennem vedkommendes forsikringsselskab på en forsvindende del af det værditab vi har haft på ejendommen.
Jeg kan ikke anbefale at anvende "Arkitekt & Byggeservice v/Leif Larsen".
Ligeledes vil jeg anbefale alle der køber hus at gennemgå energirapporten og/eller bede om bevis for aktuelt energiforbrug på ejendommen.

