Fake eller ej?
Jeg er desværre meget skuffet over mit køb.
Jeg købte en stift, som var på tilbud, og samtidig reklamerede de med en 3 for 2-kampagne. For det første modtog jeg kun 2 stk., selvom jeg havde bestilt under tilbuddet.
Derudover synes jeg, at produktet er meget misvisende markedsført i forhold til deres hjemmeside og reklamer på sociale medier. Overalt bliver produktet præsenteret med navnet Anori, men da jeg modtog varen, fremgår navnet Anori hverken på emballagen eller selve stiften.
Endnu mere overraskende er det, at produktet er Made in China, hvilket jeg ikke oplevede var tydeligt oplyst på hjemmesiden eller i deres markedsføring.
Samlet set føler jeg mig vildledt af både markedsføringen og det produkt, jeg faktisk modtog. Når et produkt bliver markedsført på én måde online, forventer jeg naturligvis, at det er det samme produkt, jeg modtager.
Jeg håber, virksomheden vil tage ansvar og være langt mere tydelig omkring både produktets oprindelse, branding og tilbudsbetingelser.
Jeg kan på ingen måde anbefale nogen at købe herfra, for jeg er åbenbart heller ikke den eneste der har oplevet dette kan jeg se på de andre anmeldelser.







