Fagligt godt lægehus med plads til forbedring
Klinikken fremstår generelt professionel, og personalet er venligt, imødekommende og tager mine henvendelser alvorligt. Jeg har gennem tiden fået god hjælp til flere forskellige problemstillinger, hvilket jeg sætter stor pris på.
Min primære kritik vedrører tilgængelighed og kommunikation. Telefonens åbningstid er begrænset til kl. 08.00-12.00, og jeg har flere gange oplevet, at telefonen midlertidigt er lukket i denne periode, eksempelvis omkring kl. 09.15-10.00 fordi de skal holde pause. Det kan gøre det vanskeligt at komme i kontakt med klinikken.
Derudover savner jeg muligheden for at henvende mig via e-mail, da det ville gøre kommunikationen mere fleksibel og tilgængelig.
Jeg mener, at et lægehus, som varetager en vigtig samfundsopgave, bør have et højere serviceniveau, når det gælder kontaktmuligheder og tilgængelighed. På dette område oplever jeg desværre, at klinikken halter efter mange andre servicefunktioner, som jeg er i kontakt med i hverdagen.
Samlet set er jeg tilfreds med den faglige hjælp og den personlige behandling, men jeg håber, at klinikken vil overveje at forbedre kommunikationen og mulighederne for at komme i kontakt med dem.








