Stop
Jeg skulle have lavet nogle musikerørepropper, da jeg den seneste tid har haft øreproblemer. Informationen omkring produkter igennem telefonsamtalen med klinikken er minimal. Jeg betaler for produktet og da jeg skal have taget aftryk af mine ører, beder jeg kvinden som gør det om at være forsigtig da mine ører var ømme. Da aftrykket skal ud river hun dem hårdt ud af min ører, på trods af hvad jeg fortalte hende.
Ørepropperne tager 14 dage at producere, og 14 dage efter ringer jeg til dem da de ikke kontakter mig. "De er nok plus minus 10 dage forsinket" får jeg at vide, den eneste grund til at jeg valgte dem, var fordi de sagde produktet ville være klart, til når jeg skulle bruge dem. Dagen efter ringer jeg og presser på, og siger det simpelthen ikke er i orden; De ringer så til producenten, derefter tilbage til mig og fortæller mig at der nu er 15 dage, på den 15 dag jeg har ventet, til at de er klar. En ventetid på over dobbelt så lang tid.
Jeg fortæller at jeg vil have pengene tilbage, og bliver konstant mindet om at høreklinikken at "Så vil det bare tage endnu længere tid". Og nej, så vil det tage præcis lige så lang tid, men hver gang jeg kigger på mine 1700 kroner ørepropper, vil jeg ikke forbinde dem med den elendige oplevelse det har været.

