Mareridtsoplevelse
Tirsdag d. 10. juni bestilles et mobilt airconditions-anlæg hos El-VVS, der loves levering 1-3 dage senere. Dette passer fint idet jeg forventer at skulle bruge anlægget i forbindelse med en fødselsdag 5 dage senere.
Varen leveres dog først 8 dage senere, onsdag d. 18. juni efter en kort korrespondance hvor Elvvs.dk bekræfter de ikke kan levere varen indenfor den på hjemmesiden forventede leveringsramme. I mellemtiden er varen forsvundet fuldstændig fra Elvvs.dk hjemmeside som havde den aldrig eksisteret.
Kort efter modtagelse bemærker jeg at det på fakturaen beskrevne modelnummer ikke matcher modelnummeret på varen selvom udseende m.m. nærmest er identisk. Jeg har bestilt en vare der hedder "CB18" til 8000kr mens jeg har fået leveret "CB17". En væsentlig billigere model med væsentlig dårligere specifikationer.
Noget frustreret over hele forløbet kontakter jeg naturligvis elvvs.dk der tørt konstaterer at modellen ganske vist er den forkerte, men at deres grossist har leveret denne (forkerte, mindre, dårligere) model fordi den af mig bestilte er udgået, og at aktuelle "CB17"-vare i stedet fungerer som erstatningsvare. Jeg informeres i samme mail om at jeg er nød til at levere varen retur hvis jeg ikke er tilfreds (hvilket jeg af helt fuldstændig åbenlyse årsager naturligvis overhovedet ikke er). Dette involverer at min hustru påny må tage en dag fri fra arbejde da afhentningen ikke kan ske på samme dag og da et et givent klokkeslæt for afhetning ikke kan aftales ("mellem 8-16" tidsrummet må accepteres). Alternativt kan varen stilles ude foran vores dør mens vi er på arbejde med den store risiko for skade/tyveri det vil involvere.
Varen afhentes fra vores adresse to dage senere, fredag d. 20. juni men da den kundeansvarlige fra elvvs.dk samtidig tager 3 ugers sommerferie forsinkes returneringsprocessen, herunder returnering af mine 8000kr gevaldigt.
Mandag d. 23. juni modtages varen af elvvs.dk men da der den første uge ikke er nogen der har tid til at gå ned på lageret og pakke varen ud returneres mine penge først d.d., tirsdag d. 1. juli - 3 hele uger efter misæren startede.
Jeg er svært utilfreds med:
1. Forsinket levering således varen ikke kan ibrugtages til den fødselsdag den blandt andet var påtænkt til
2. Levering af en forkert (billigere, dårligere) vare uden jeg informeres! Hvis en vare udgår og der kun kan tilbydes en dårligere erstatningsvare skal jeg naturligvis informeres så tidligt som muligt, og altid FØR varen leveres så jeg kan afbestille eller acceptere.
3. Den usvigelige mistanke om at der findes en sammenhæng mellem at varen på mystisk vis forsvinder på hjemmesiden, leveres for sent og jeg i stedet får en forkert dårligere vare. Og det faktum at ingen i processen informerer mig. Jeg tænker her på muligheden for decideret bedrageri.
4. Det faktum at elvvs.dk ansvarsfratager sig selv og skyder skylden på deres grossist. Jeg har ikke købt hos deres grossist men af dem!
5. Manglen på service da der erkendes der er sket en alvorlig fejl (manglende beklagelse, manglende fleksibilitet ved afhentning, manglende tilbud på afslag). Endvidere manglen på service i returneringsprocessen der efter alle disse problemer burde behandles som en haste-sag (så let dog røven og gå ned på lageret og få løst det her f***** problem som i selv har skabt i stedet for at lade varen stå en uge efter modtagelse)
Efter ovenstående kan jeg kun svært fraråde andre at handle hos elvvs.dk
Besvarelse fra Elvvs.dk