Vi havde en veludstyret og ren hytte…
Vi havde en veludstyret og ren hytte cirka 1 KM fra Aqua Dome. Vi oplevede et imødekommende og serviceminded personale ved indtjekning, og det tekniske personale løste hurtigt et problem, der opstod med vores håndvask.
Årsagen til, at Centerparcs ikke scorer højere, er, at dele af badelandet var lukket, mens vi boede hos dem. Derudover er badelandet flere steder meget slidt. Det bør dog nævnes, at badelandet er meget rent - der bliver gjort rent hele tiden. Det trækker ligeledes ned, at der ikke var TV-kanaler i hytten, men "kun" mulighed for at streame Youtube.
Centerparcs i Paris vinder på deres beliggenhed, hvor der er god tilgang til offentlig transport: 40 minutter til Disney Land og cirka 1½ time ind til centrum af Paris.








