Ikke den bedste oplevelse.
Det startede egentligt godt. Havde endeligt besluttet mig for at skyde penge efter en stage 3 tuning til min gamle Volvo C70 T5 fra 98. Jeg fik virkelig god vejledning af BSR Danmark, hvilket gjorde at pengene blev overført. Desværre kan en volvo fra 98 ikke tunes via PPC, så motorstyringen skulle sendes til Sverige.
Den blev sendt en mandag, med lovning om at jeg så ville have den igen senest om fredagen, monteret med tuningschip.
Dette gik også over al forventning, og jeg havde den allerede om torsdagen.
Desværre kunne bilen ikke starte efter montering af motorstyringen. Bilen flippede fuldstændigt ud.
Jeg kontaktede dem om fredagen, og forklarede problemet. Svaret var at det havde de ikke oplevet før, men desværre måtte de have motorstyringen tilbage til Sverige. Da det var op mod jul, gik der næsten 2 uger inden jeg fik den retur.
Desværre var det samme resultat. Motoren ville ikke starte. En masse relæer stod bare og klikkede ved montering af styringen.
De havde dog denne gang sendt originalchippen med retur, så min lokale volvomand fik lov til at installere den istedet, så bilen kunne køre.
For yderligere fejlfinding af tuningen, måtte jeg en kold februardag, køre helt til Vexjö. Det er da noget af en tur. Har immervæk 750 km fra min bopæl.
Det passede mig så alligevel nogenlunde at skulle møde personligt op, for den medfølgende 3" downpipe passede ikke helt på bilen. Røret ned fra turboen var så langt, at katalysatoren kun sad 10 cm over vejen, og ydermere skulle den bagerste lambda monteres skråt nedad, så denne kun var 6 cm over vejen. Det kostede da også en lambda efter kun 3 uger.
Iøvrigt var det medfølgende forlængerkabel, til den bagerste lambda sonde, det forkerte og passede ikke på originalstikket.
Derudover blev downpipen ved med at rasle løs på turboen.
I Vaxjö skulle de have bilen en hel dag.
De fandt fejlen med chippen der ikke virkede.
Forklaringen på den lavhængende katalysator var, at man med vilje havde konstrueret den så lang, for at få øget afstanden op til bunden af bilen grundet varme. Ingen kunne dog forklare hvorfor lambdaen så yderligere skulle monteres skråt nedad, og ej heller hvorfor en identisk downpipe sad helt perfekt på min tidligere Volvo S70.
At downpipen raslede løs på turboen var tilsyneladende min egen skyld, for der skulle bruges nogle specielle bolte, som så ikke fulgte med. De havde nu monteret den med disse bolte, som dog kun holdte downpipen fast på turen hjem. Den var løs igen da jeg landede hjemme i garagen.
14 dagen efter røg den bagerste lambda for anden gang. Slut med det bøvl. En kammerat der er smed, kortede downpipen op med 4 cm, og monterede en ny lambdaflance, så denne nu kunne skrues i fra siden. Desuden lavede han kontramøtrikker på downpipen, så denne ikke skulle rasle løs igen.
Jeg skrev til BSR Danmark, omkring hele situationen, og efter de havde fulgt op på sagen med Sverige, fik jeg tilsendt et optiflow airkit uden beregning. Desuden fik jeg refunderet alle kørselsudgifter jeg måtte ha haft ved turen til Sverige.
Men men men, efter ca. 8 mdr, hvor tuningskittet havde fungeret fint, begyndte der pludseligt at ske underlige ting. Når det var køligt begyndte bilen af og til at hoste og hakke ved koldstart. Det gik hurtigt over, og det skete desværre kun 1 ud af 20 starter.
En dag i et lyskryds fik vognen en spand kul. Mod udgangen af 2.gear begynder motoren at skyde helt vildt. Jeg skynder mig at slippe speederen, blot for at høre et ordentligt knald, og så var der ikke mere liv i motoren. Det hele opførte sig som de 2 første gange jeg havde fået motorstyringen retur, hvor tuningschippen ikke virkede.
Min volvomand kunne konstatere at den monterede chip sad løs i styringen. Man havde klemt chippen ned på skrå, for at modvirke en dårlig forbindelse. Denne var nu opstået igen, men da det var under fuld accelration, kostede det desværre 2 ventiler og en plejlstang. Der var yderligere sket en kortslutning omkring chippen, så ny motorstyring skulle også monteres.
Det er nu godt 2 år siden jeg rettede den sidste henvendelse til BSR omkring ovenstående motorhaveri, og jeg har aldrig fået svar retur.
Så dette 11.000 kroners tuningseventyr, endte med at koste mig 42.000, og så er min bil ikke engang chippet mere.
Besvarelse fra BSR Danmark ApS