Anmeldelse af Boxer


Bedømt til 3 ud af 5 stjerner

Ualmindeligt inkompetente og uvidende teknisk support

Jeg ønskede at skifte til boxertv internet, da i tilbød en hurtigere forbindelse, end den nuværende mulige.
Forudsætningen var ufravigeligt, at jeg kunne anvende min egen router.
En søgning på både boxertvs hjemmeside og google, gave ikke dette svar.

Forud for min bestilling for små to måneder siden kontaktede jeg derfor teknisk support, og her var svaret, at det kunne man godt, man kan bare sætte den medfølgende box i bridge-mode.

Derfor bestilte jeg internetabonnementet.

d. 28. maj ankom udstyret, og det første jeg møder er den medfølgende pamflet, hvor hyppigt stillede spørgsmål står på bagsiden. Det første lyder noget i retning af:
Kan jeg anvende min egen router - Svar: Nej.

Noget fortørnet ringer jeg til teknisk support, for at få be- eller afkræftet dette, så jeg kan nå at annullere, og fortsætte mit daværende abonnement hos en anden udbyder.

Jeg forsikres her, at det er en besked til TDC brugere, og det ikke gælder boxerkunder, og at når linjen åbnes, så kan routerdelen slås fra.

Idag skal linjen åbnes, og jeg har igen kontakt med teknisk support. Nu er svaret. Det kan ikke lade sig gøre at slå routeren fra, og jeg kan ikke anvende min egen.

Der må uvægerligt være andre end mig, der ønsker at anvende egen router.

Opdatering 19/8-2015
Efter alligevel at have tilsluttet min egen router efter tdc boxen, hvor man ikke kan slå routerdelen fra, har jeg kørt et par måneder med Boxers og min egen router efter hinanden. Det kan teknisk lade sig gøre, men er en noget uskøn opsætning (dobbelt NAT), og man har på den måde ikke den offentlige ip på sin egen router.
Jeg har nu købt en Zyxelrouter, hvor man kan slå routerdelen fra, og sætte den i bridge mode, således den virker som modem.
Omend Boxer ikke supporterer det, kan det således lade sig gøre at anvende sin egen router og ikke Boxers medsendte.
Således synes jeg faktisk, at boxers produkt stiger gevaldigt i kvalitet, og hastighed, stabilitet og pris er i top.

Derfor hæves karakteren fra den oprindelige ene stjerne, idet produktet er godt, men deres kundeservice kendte ikke nok til det, hvorfor den oprindelige anmeldelse for lov at blive, for deres arbejde var ikke i top.

2. juni 2015
Uopfordret anmeldelse

Besvarelse fra Boxer

Hej Peter

Jeg er ked af at høre, at du er blevet fejlinformeret af vores bredbåndssupport omkring routeren i første omgang. Der er nu blevet fulgt op på vores interne procedurer, så denne fejlinformation ikke sker igen.

Jeg vil rigtig gerne i dialog med dig, så jeg kan følge op på, at alt er lukket korrekt ned i vores systemer. Du er derfor velkommen til, at ringe ind på 70332033 og spørge efter mig.

Jeg beklager endnu engang, at du er blevet fejlinformeret og håber du hurtigt finder en løsning, der passer dig bedst muligt.

Med venlig hilsen

Irene, Boxer TV