Køb som underviser - med ukendt begrænsning
Som underviser kan man få lidt rabat på netkøbet hos Apple.
Jeg bestilte 3 iPads, som skulle være julegave til mine børnebørn.
Modtog en e-mail med beskrivelse af ordren, og angivelse af leveringsdato (få dage senere).
Dagen før undrede jeg mig over, at jeg ikke fik en meddelelse om afsendelse og track&trace. Gik så ind på ordren hos Apple, og så at den var annulleret - og annulleringen var ikke begrundet! Det gider man åbenbart ikke meddele mig på trods af, at Apple ved oprettelsen af ordren har fået min mailadresse og mit mobilnummer - så hvorfor ikke sende en mail eller SMS?
Prøvede i 2 dage at komme i forbindelse med kundeservicen for at høre, hvad der er galt. Til sidst lykkedes det. Supporten kunne ikke straks fortælle hvorfor ordren er blevet annulleret. Hun måtte snakke med en anden - det tog ca. 1 minut. Så fik jeg at vide, at man med underviser-rabat max. måtte købe 2 iPads om året! Øh - hvor står det?
Jeg bad så om en salgsmedarbejder. Og fik lavet nye bestillinger. Jeg slap faktisk ca. 50 kr. billigere end før - da medarbejderen var large pga. situationen.
Jeg har nu uden problemer modtaget de 3 iPads i dag.
Tænk hvis ordren var lagt ind knap 1 uge før jul. Så ville det ikke blive nået!!!
Der er plads til forbedring af Apples Kundeservice!!