Alt for dyrt, dårlig service, dårlig logistik, dårlige pister, dårlig mad, dårlig drikke. Man betaler en premium pris men får et produkt der ikke matcher mere end en medium pris. Derfor 1 stjerne for... Se mere
Selvom vi ikke verificerer specifikke påstande, fordi anmeldernes meninger er deres egne, kan vi godt betegne anmeldelser som "Verificerede", når vi kan bekræfte, at der har fundet en forretningsinteraktion sted. Læs mere
Af hensyn til platformsintegriteten scannes alle anmeldelser på vores platform – verificerede eller ej – af vores automatiserede software døgnet rundt. Denne teknologi er designet til at identificere og fjerne indhold, der overtræder vores retningslinjer, herunder anmeldelser, som ikke er baseret på en reel oplevelse. Vi er klar over, at vi måske ikke fanger alle problemer, og du er velkommen til at gøre os opmærksom på det, hvis vi har overset noget. Læs mere
Anmeldelser i korte træk
Oprettet med AI baseret på nylige anmeldelser
Det, folk taler mest om
Anmeldelser, der former dette resumé
Virksomhedsoplysninger
Oplysningerne kommer fra forskellige eksterne kilder
Bokning och information om skidresa till skandiaviens största skidanläggningar
Kontaktoplysninger
Sverige
- www.skistar.com
Ingen nylige anmeldelsesinvitationer
Denne virksomhed har ikke inviteret kunder til at skrive anmeldelser for nylig, så anmeldelserne er muligvis ikke repræsentative
Har ikke besvaret negative anmeldelser
Sådan bruger denne virksomhed Trustpilot
Se, hvordan deres anmeldelser og bedømmelser indsamles, vurderes og modereres.
Utrolig dårlig kundeoplevelse
Vi er flere familier, som har booket hytter gennem Skistar, men på trods af at der henvises til vores hytte booking ifm. bookning af liftkort, får vi ikke 10% rabat som lovet. Deres kundeservice er fuldstædig afvisende og ønsker ikke at gå i dialog om løsning. Min anbefaling til alle er brug Airbnb eller booking.com.
Værste skisports sted i Europa!
Værste skisports sted i Europa!
Var i Trysil i december sidste år og det var virkelig en dårlig oplevelse.
De havde konstant problemer med liftene, så man sad fast i liften og skulle vente hele tiden.
Udover det har de slet ikke styr på pisterne og der ligger store sten midt på pisterne.
Vildt at et nordisk skiresort kan være så dårligt som Trysil og at kvaliteten kan være så ringe. Kæmpe skuffelse, kommer aldrig igen.
Hytten levede ikke op til den standard vi betalte for
Vi havde masser af sne i uge 9 og Trysil er er super skiområde. Dog var der følgende, som vi ikke var helt tilfredse med:
1) Hytten var til 12. Den var hyggelig, men møbler herunder senge/madrasser var meget slidte. Vi fik alle ondt i ryggen af sengene.
2) De fleste dyner var gamle og slidte.
3) Hytten var ikke ordentlig rengjort.
Vi var glade for at vi kun var 4 voksne og 3 børn. Hytten lever ikke op til den standard man betaler for.
4) Desuden manglede vi bedre information om vejen frem og tilbage mellem hytte og løjper.
5) Ingen skibus til lige netop dette område.
6) Al kontakt med Skistar sker via app., som ikke svarer. Ingen menneskelig hjælp at hente under opholdet.
7) Skiskole undervisning fin men husk at booke i god tid inden rejsen.
Mus i huset! SkiStar ligeglade
Mus i huset! Virkelig ulækkert opdager vi ifbm at vi pakker vores ting for at tage hjem, at der er fyldt med musselorte under sengen i soveværelset! Det gør vi selvfølgelig opmærksomme på samme dag. Ski star kundeservice anerkender problemet og at det er ærgerligt, men ønsker ikke at tilbyde nogen former for kompensation eller lignende. Det er godt nok ulækkert og virkelig dårlig kundeservice. Vi har børn der kravler rundt! Føj for den.
Nedenstående Ros og anmeldelse er…
Nedenstående Ros og anmeldelse er udelukkende til skilærer Julie B i Hemsedal.
Jeg har sendt denne til skiskolen i Hemsedal, men har aldrig fået svar.
Julie får 5 🌟🌟🌟🌟🌟 af mig!
"Jeg vil gerne sende en meget stor ros til jeres skilærer Julie B., som jeg har haft undervisning hos i Hemsedal.
Julie har været helt exceptionel. Hun har en imponerende evne til at aflæse mennesker og tilpasse sin undervisning derefter. For mig betød det, at hun ikke kun arbejdede med min teknik, hun arbejdede i høj grad også med det mentale, som faktisk var min største udfordring.
Jeg startede ugen på børnebakken med en ret stor mental blokade og en del frygt for fart og fald. Julie mødte mig med tålmodighed, humor og en utrolig god fornemmelse for, hvornår hun skulle støtte, og hvornår hun skulle presse mig lidt videre. Hun skubbede mig præcis nok til, at jeg turde tage næste skridt, uden nogensinde at føle mig presset ud over det, jeg kunne.
Resultatet var ret vildt for mig personligt: Jeg startede på børnebakken og sluttede ugen med at køre på både Totten og Tinden. Det havde jeg ærligt talt aldrig troet muligt, da jeg stod der den første dag.
Julie formår at skabe tryghed, samtidig med at hun udvikler sine elever. Hun er fagligt dygtig, pædagogisk stærk og har en smittende energi, der gør undervisningen både lærerig og virkelig sjov.
Jeg kunne forstå, at hun sidste år vandt jeres interne pris for udvikling - og det forstår jeg virkelig godt. Hvis I har en pris for “Årets Skilærer” eller måske endda “Årets Gæsteoplevelse”, så synes jeg oprigtigt, hun fortjener at blive indstillet til den i år.
Hun er præcis den type medarbejder, der gør, at man får lyst til at komme tilbage til Skistar igen.
Jeg skal ihvertfald booke flere lektioner hos Julie næste år."
Vi er tre familiefædre på skiferie med…
Vi er tre familiefædre på skiferie med små børn (3, 4 og 5 år). Vi bookede to lejligheder på Fyri Resort Hemsedal gennem SkiStar, fordi vi netop ønskede kombinationen af lejlighed + hoteloplevelse: mulighed for morgenmad/restaurant, en drink i baren efter putning – og ikke mindst badelandet, som børnene glædede sig til (og havde fået lovet).
To dage inde i ferien får vi besked om, at hotellet er udlejet til et privat arrangement resten af ugen, og at vi derfor reelt kun kan opholde os i vores lejligheder. Det betyder, at den hotelservice og de faciliteter, som var en vigtig del af vores køb, ikke kan bruges – og vi fik ikke information i tide til at kunne planlægge om eller vælge noget andet.
Det er ikke rimeligt at sælge en “resort-oplevelse” og så fjerne centrale dele af produktet i sidste øjeblik uden ordentlig varsling. Resultatet er frustrerede forældre, skuffede børn og en ferie, der starter med bøvl.
Min anbefaling: vær meget varsom med at booke gennem SkiStar, hvis faciliteterne er en del af grunden til, at I vælger stedet.
Uge 8 i Vemdalen
Uge 8 i Vemdalen for 2. gang. Begge gange uden problemer. Fin service fra Skistar, da vi havde glemt vores liftkort hjemme og da opvaskemaskinen gav fejlkode. Fine pister, sødt personale, Fin restaurant i Storhogna - gode pizzaer til rimelige priser. Book tæt på lift - at kunne køre hjem til frokost fungerer godt for os :-)
Kun halvdelen af pisterne var åbne og skistar sendte extra regning for nøgler
Kun halvdelen af pisterne var åbne.
Det var ikke tydeligt skiltet hvor lejlighedens nøgler skulle afleveres. Vi lagde dem derfor i lejligheden. Efterfølgende sendte Skistar regning for nye nøgler
Amatører….
Totalt lækkert vejr, totalt meget sne… alt taler for en fantastisk skidag. Desværre vælger SkiStar at lifterne slet ikke skal køre, bortset fra børne liftene. Derudover er informationsniveauet på skistars app under alt kritik. De opdaterer slet ikke informationen om hvornår de forventer at åbne lifterne igen.
SkiStar - nej tak
Egentlig burde de end ikke få en stjerne.
Vi burde have haft hytten kl 17, men fik først en sms om at hytten var klar kl 17.20.
Mange af pisterne er ikke klar og det samme gælder for liftene, der ofte har tekniske problemer, og alligevel fuld pris på liftkort.
SkiStar er svære at få fat på, hvis man har brug for hjælp. Eks. larmer vores ovenboer vildt meget med højt musik, og efter vi har forsøgt at kontakte beboerne flere gange uden det hjalp og ingen hjælp fra SkiStar. Så vi har måtte køre hjem to dage før tid ud af en uge, fordi vi ikke kunne være i hytten pga larm.
Børnevenligt er det i hvert fald ikke.
Kan klart anbefale Branæs, og det bliver det fremover.
Fuldstændig rædselsfuld oplevelse og kr…
Fuldstændig rædselsfuld oplevelse og kr 30.000 tabt og skuffede børn.
Længe planlagt ferie ml jul/nytår blev en ren katastrofe! Der var ingen sne. Det kan SkiStar ikke gøre for, men den måde man alligevel tager fuld pris når 10 pister har åbent og det primært er børnebakker på skiskolen kan køre er under al kritik. Vi har utal af gange henvendt os til kundeservice (mangel på samme). De har været så flabede og til absolut ingen hjælp. Vi opgav at starte to biler og køre til Trysil da de heller ikke havde planer om at køre med snekanoner. Der var INGEN mulighed for ski. Og alligevel vil de IKKE kompensere os for hytten men de har skovlet kr 30.000 lige i lommen og fortæller os i mails, de var vores eget valg at blive væk. Skam jer SkiStar. Og vi har ikke givet op endnu på at blive kompenseret hvilket er FAIR.
Vi har kommet hos jer hvert år i 13 år. Vi kommer ikke tilbage. Kig lige engang på jeres ledelse og om I er blevet for store og pengeslugebde at I glemmer jeres dna
SkiStar Trysil
Vi havde købt liftkort hos SkiStar Trysil kort tid inden jul (på det tidspunkt må de have været opmærksom på de tekniske vanskeligheder) og blev meget skuffede – både over selve oplevelsen og over måden, vores klage blev håndteret på.
På grund af akut sygdom kunne jeg desværre ikke selv rejse, så mine to børn på 18 og 20 år valgte at køre alene fra Sydjylland til Trysil. Deres første tur på egen hånd. De ankom sent søndag og glædede sig naturligvis til at komme på ski.
Mandag var mange lifter lukkede, hvilket betød, at de kun kunne tage få ture på grønne/blå pister. Senere lukkede alle lifter på grund af blæsevejr, hvilket selvfølgelig er forståeligt.
Tirsdag stod de i kø i omkring en time for at komme på T7-liften og nåede i alt kun tre nedkørsler den dag.
Onsdag stod de igen i kø til T7, men inden de nåede frem, blev liften lukket på grund af en teknisk fejl(ikke den eneste gang). De stillede sig derefter i kø til en anden lift i lang tid og fik én enkelt tur, før de opgav.
Flere lifter virkede til at være ude af drift uden nogen tydelig forklaring – blandt andet var T11 ikke i drift i hele perioden, mens mine børn var på pisterne.
For at redde ferien undersøgte jeg alternative muligheder, og mine børn tog en dag til Fulufjellet Alpinsenter, ca. 30 km fra Trysil, hvor de købte et dagskort til lifterne. Her havde de en hel dag med velforberedte pister og ingen lange køer. (de sorte pister var lukkede) Det viste tydeligt, at det var muligt at tilbyde en ordentlig skioplevelse i området på samme tidspunkt.
Hvad er en snegaranti så værd, når man som kunde oplever lukkede lifter, ekstrem kapacitetsmangel og meget begrænset adgang til skiløb – selv om der faktisk er mulighed for gode forhold i nærområdet?
På grund af de gentagne problemer valgte mine børn at køre hjem en dag før tid – på trods af, at de i forvejen var ankommet en dag senere pga. min sygdom.
Efter en grundig og saglig klage tilbød SkiStar 10 % kompensation og afsluttede sagen med beskeden om, at “sagen er lukket fra deres side”. Det opleves som både utilstrækkeligt og meget lidt kundeorienteret.
Baseret på vores oplevelse kan jeg ikke anbefale SkiStar Trysil – hverken når det gælder driften på fjeldet eller håndteringen af klager.
Tak for 4 gode år - dårligt beskrevet betingelser
Vi har ellers været enormt glade for SkiStar og står og skal afsted igen i uge 5 med hele familien. Vi bookede vores indkvartering tidligt - allerede i marts 2025 - for at kunne få gratis skiskole og skileje til vores børn jf. deres Valles Vinteruger.
På deres hjemmeside skrives der:
"SkiPass er gratis for børn til og med 6 år og kræver ingen forudbestilling.
Valles skiskole og skileje fratrækkes i kassen, efter at du har tilføjet indkvartering og mindst ét voksen-SkiPass med en gyldighedsperiode på 4 dage eller længere i den valgte periode.
Hvis du allerede har booket indkvartering under Valles vinteruger, kan du nemt benytte tilbuddet ved at tilføje et SkiPass for voksne med en varighed på mindst 4 dage."
Vi tilkøber på samme booking SkiPass til voksne, men tilbuddet om gratis skiskole og skileje er nu ikke længere tilgængeligt og skulle have været booket inden 31 august 2025.
Det er på ingen måde tydeligt fra den beskrivelse på deres hjemmeside. Vi sidder nu tilbage og føler os total snydt for at have booket vores ferie i god tid. SkiStar vil ikke rokke sig for loyale kunder som ellers kommer retur for fjerde år i træk - kunder som taler godt om dem og deres skiområde og har lokket flere bekendte til samme sted.
Næste år finder vi et andet sted. Øv oplevelse.
De er endda blevet opfordret til at skrive deres betingelser på hjemmesiden mere tydelige for deres kunder, men det har de slet ikke kommenteret på.
Skistar tager fuld betaling for lift kort selv om næsten intet er åbnet.
Skistar insisterer på at tage fuld betaling på 3392 NOK per skikort for 5 dage selv om kun 10 ud af 70 pister er åbne og ca. 4 lifter ud af +30 lifter i Trysil. Dette var juleugen 2025, og alle forsøg på henvendelser til SkiStar kundeservice blev besvaret med - "vi forstår, men vi tager fuld betaling alligevel.
Helt ude af trit med kunderne og oplevelsen generelt
Masser sne, dyrt ift muligheder
Generelt nem selvbetjening, og tingene fungere ift liftkort, bolig og skiudlejning. Møder ingen mennesker, så servicen er også på et niveau der måske ikke er mere end højst nødvendig.
Oplever desværre manglende information på hvorfor så få af pisterne er åbne, ud over det åbenlyse, at man ikke har klargjort dem. De pister der var åbne i tandådalen var fine, men når ikke engang halvdelen var åbne, så burde der være en kompentation. Kortet er ikke ligefrem billigt. Vil overveje til næste gang om jeg vælger skistar, da prisen ikke matcher de muligheder der er lagt op til.
På ingen måde den premium oplevelse man betaler for.
Alt for dyrt, dårlig service, dårlig logistik, dårlige pister, dårlig mad, dårlig drikke. Man betaler en premium pris men får et produkt der ikke matcher mere end en medium pris. Derfor 1 stjerne for man bliver så skuffet.
Den mest frustrerende skiferie i 20 år
Vi har haft en af de mest frustrerende skiferier nogensinde. Skistar kan ikke gøre noget ved vejret, fair nok, men der var rig mulighed for at åbne flere pister og lifter. Lifterne i Trysil var konstant ude af drift på grund af tekniske problemer, og køerne var uendelige. Det værste er, at SkiStar ikke gør noget for at informere gæsterne eller kompensere for den elendige oplevelse. Ingen tydelig kommunikation, ingen forsøg på at løse problemerne hurtigt – og alligevel opkræver de fuld pris for liftkort, som man reelt ikke kan bruge!
Derudover virker det som om, der er sparet helt væk på personale. Ingen hjælp, ingen service, og ingen vilje til at gøre det bedste for gæsterne. Når man betaler så mange penge for en skiferie, forventer man professionalisme og en vis standard – det her var langt under niveau.
Vi kommer ikke tilbage til Trysil, og vi anbefaler alle at vælge et andet sted. SkiStar har vist, at de hverken kan levere driftssikkerhed eller kundeservice.
Vi vælger fremadrettet skiferie sydpå som vi plejer. 0 stjerner til kapitalisterne fra SkiStar.
Lifterne har kørt rigtig dårligt…
Lifterne har kørt rigtig dårligt iTrysil over nytår pga tekniske problemer. Der har været meget lange køer. Tror ikke vi kommer til Trysil igen på ski
Sälen tranådalen, virkelig godt
Sälen tranådalen. Bedste skiferie... Virkelig lækker bolig på solbacken, lækkert badeland Experium og fine sne forlystelser... Vi kommer tilbage...
Fiks jeres lifter
De gør ingen ting for at fikse lifterne, som er lukket på grund af “teknisk fejl”. Dem som er åben er som regel også ødelagt, som de slet ikke forsøger at fikse. Det er de samme 5 pister vi kører på hele tiden. Deres lift kort er alt for dyre, i forhold til hvad du får. Jeg giver 1 stjerne fordi jeg ikke kan give 0.
Dette er Trustpilot
Alle kan skrive en anmeldelse på Trustpilot. En anmeldelse er ejet af personen, som har skrevet den, og vedkommende kan derfor redigere eller slette den til enhver tid. En brugers anmeldelser bliver vist, så længe vedkommendes konto er aktiv.
Vi bruger en kombination af dedikerede medarbejdere og avanceret teknologi til at beskytte vores platform. Find ud af, hvordan vi bekæmper falske anmeldelser.
Læs om anmeldelsesprocessen på Trustpilot.
Hér finder du 8 tips til at skrive anmeldelser.
Verificering kan være med til at sikre, at det er rigtige mennesker, der skriver de anmeldelser, du læser på Trustpilot.
Det kan påvirke TrustScoren, når man tilbyder incitamenter i bytte for anmeldelser, eller når man kun spørger bestemte kunder, og det er imod vores retningslinjer.








