Tanja
Aldrig mere Optimalprint
Jeg startede med at være ret godt tilfreds med Optimalprint, da jeg bestilte 10 takkekort med fotos - de kom rettidigt og var simpelthen så fine, så jeg var glad.
Jeg tænkte at jeg ville gentage succesen og bestilte derfor to fotokalendre, en collage-plakat og en stor fotobog, som gaver til jul. Fotokalenderen og plakaten kom først, selvom de blev bestilt sidst, og jeg var noget overrasket over at se at kvaliteten i den størrelse var noget grov og grynet. Nå, men pyt - man får hvad man betaler for, sagde jeg til mig selv, og de havde været rimelig billige. I øvrigt kunne man jo godt se hvad motiverne skulle forestille, så det var ok for mig.
Hvad der til gengæld ikke var ok var behandlingen jeg fik i forbindelse med mit køb af fotobog. Jeg købte en stor en med mange sider og brugte meget lang tid på den. For at sikre mig at den ville nå frem inden jul bestilte jeg deres ekspres levering til intet mindre end 249 kr. - ja, virkelig dyrt, men det var virkelig vigtigt at den kom inden jul, da der ellers ville være en, der juleaften ikke ville få en gave.
På ordrebekræftelsen blev mit køb af særligt dyr ekspres levering bekræftet - til modtagelse den 19/12.
Den kom bare ikke. Den kom heller ikke den 20/12, som var den dato de havde rettet leveringen til, da jeg selv gik ind på “mine ordrer” på optimalprints app for at tjekke status.
Og da jeg så skrev en mail med min bekymring om den manglende levering og frygt for at bogen nu ikke ville komme før jul, så fik jeg et engelsk-sprogligt svar tilbage. Bogen ville alligevel ikke komme før jul, og som kompensation kunne jeg få 50% på min næste ordre. Den lader vi lige stå et øjeblik..... 50 % på min næste ordre..... en rabat, der i øvrigt ikke kunne kombineres med andre rabatter, lod de mig forstå.
Man ved jo ikke om man skal grine eller græde, så grotesk et svar det er. Ikke noget med at de sætter alle sejl ind på at levere bogen rettidigt (det kan godt nås endnu, for den er allerede trykt og har været det længe, kan jeg se når jeg følger ordren på appen) eller tilbyder kompensation for den ret graverende fejl, der er blevet begået. Og heller ikke noget med at de som den største selvfølge refunderer de 249 kr., jeg har betalt for en vare (ekspres levering) jeg ikke får. Intet. Kun 50% på den næste ordre... som det vel ikke kan overraske nogen at jeg ikke kommer til at lægge.
Jeg føler mig SÅ snydt og dårligt behandlet. Jeg har betroet Optimalprint med ansvaret for julegaven til en jeg har kær, og jeg har betalt en mindre formue for både bog og levering, for at sikre mig at de ville levere den i tide. Og nu står jeg uden julegave, men stadig 249 kr. leveringsomkostninger fattigere for noget, der ikke er blevet leveret.
Jeg er simpelthen så skuffet og vred - især over at de jo stadig kan nå at levere bogen inden jul, men vælger ikke at gøre det. Jeg har ellers tidligere anbefalet Optimalprint, og planlagde at bruge dem til vores store piges konfirmationsindbydelser - men når jeg sidder juleaften uden gaven til min mand, så vil det være den dårlige oplevelse her, der fylder.
Jeg kan kun fraråde at man benytter sig af et firma, hvor kommunikationen er så langsom, så besværet og på engelsk, selvom man selv skriver på dansk - og som ikke øjeblikkeligt tager teten og yder den bedst mulige service, når en kunde kommer i klemme i fejl begået af firmaet selv.
Jeg håber og beder til at min bog stadig når at komme inden tirsdag aften, men det er nok ønsketænkning nu hvor de har meddelt at det ikke kommer til at ske. Leveringsomkostningerne ser jeg nok heller ikke en krone af retur, men det kan sådan set også være det samme, for det er julegaven jeg mangler.
Aldrig mere Optimalprint.
Tak for din feedback.
Vi er meget kede af problemerne.
Skriv venligst til os på https://support.optimalprint.com og du får et hurtigt svar, 7 dage om ugen.
Med venlig hilsen,
Ionut
Optimalprint
Meget tilfreds.
Rigtigt fine produkter, ok prisniveau og super hurtig levering af et par rammer, der var pakket rigtigt godt og sikkert ind. Er super tilfreds!
Revideret anmeldelse fra mig 😊
Revideret anmeldelse fra mig! 😊
Jeg lavede i april en anmeldelse, hvor jeg var rimelig træt af dårlig vejledning ved køb af Miild produkter i min lokale Matas - med det resultat at farven var helt gal, og jeg i øvrigt slet ikke kunne få produkterne til at spille så fint sammen med min hud, som jeg havde forventet. Jeg var godt gammeldags skuffet.
Set i bakspejlet var min skuffelse måske nok mere berettiget at rette mod kombinationen af den dårlige vejledning fra butikken og min egen uvanthed med korrekt brug af produkterne, for nu ser verden altså helt, helt anderledes ud - og jeg ærgrer mig over at Miild ikke har deres eget eksemplar af alle de typer produkter, jeg bruger.
For umiddelbart efter min noget lunkne anmeldelse blev jeg kontaktet af og kom i dialog med de vanvittigt søde piger fra Miild, der ikke alene gav mig super kompetent og grundig vejledning, men som tilmed også sendte mig en ny concealer duo, nu i korrekt farve - kvit og frit.
Flottere service skal man lede længe efter.
Jeg har vitterligt aldrig oplevet så gennemført kvalificeret og seriøs behandling af mig som kunde nogensinde før - jeg fik virkelig følelsen af at der her er nogen, der i den grad ved hvad de taler om, og som behandler deres brand, produkter og kunder, som deres hjerteblod. Ikke noget samlebånds-mentalitet her, men derimod et firma, hvor grundlæggende, sunde værdier gennemsyrer det hele. I love it! ❤️
Og nu har jeg så øvet mig i at bruge produkterne efter forskrifterne, siden april, og jeg er vanvittigt forelsket i dem. Min hud har aldrig opført sig så pænt og jeg har aldrig følt mig så godt tilpas lige midt i ansigtet. Pt. er jeg ret gravid og har været det læææænge (føles det som), og jeg kan hilse og sige at før mit møde med Miild var min hud helt ustyrlig og havde været det i årevis, både før og også under graviditeten. Men efter at have holdt mig til Miilds concealer og pudder i 3 måneder (og i øvrigt kun brugt helt simple, rene produkter til rens og pleje), så er der godt nok sket ting og sager. Gode ting og sager!
Jeg er totalt glad og begejstret for Miild - ønsker mig så godt som hele produktserien til min fødselsdag om små to uger og glæder mig helt vildt til at følge med i, hvad de ellers måtte udvikle med tiden. Jeg skal i hvert fald være blandt de første til at prøve alt nyt, der måtte komme fra den kant fremover - jeg er fan! 😊🎉❤️👍👍👍
Jeg købte tidligere på ugen den cremede…
Jeg købte tidligere på ugen den cremede concealer duo, mineralpudderen og skin coverage børsten.
Jeg købte det altsammen i Matas, fordi jeg var lidt betænkelig ved risikoen for at ende med en forkert farve, hvis jeg bestilte på nettet.
Det gik desværre ikke meget bedre i Matas, hvor testerne for det første var noget urene og lyset i butikken helt utroligt skidt ift. at se forskel på farverne på huden. Jeg vandrede rundt til samtlige spejle i butikken, men lige lidt hjalp det.
Ekspedienten tilbød heldigvis sin hjælp, men jeg kom ikke desto mindre derfra med med en concealer i en helt gal farve - alt, alt for lys til min ellers altid ret blege hud. Og det selvom jeg brugte meget lang tid i butikken på netop at afkode den helt rigtige farve.
Det ærgrer mig helt vildt, for efter jeg er blevet gravid er min hud blevet vanvittigt følsom, og derudover vil jeg jo gerne undgå unødig kemi særligt i denne tid, men priserne på disse fine produkter gør, at jeg ikke bare lige kan gå ud og købe en ny i den korrekte farve - jeg må ty til min gamle make-up, som jeg endnu ikke havde smidt ud. Super træls at det først er da jeg fik et frisk eksemplar af concealeren og et korrekt lys at lægge den i derhjemme, at det blev synligt hvilken farve, jeg skulle bruge - og hvilken jeg i hvert fald ikke skulle bruge. Når først den er taget i brug er den jo ikke mulig at returnere, uanset årsagen - mega synd at sådan et lækkert produkt nu bare kommer til at ligge og samle støv i mit skab.
Mineralpudderen valgte jeg ud fra min mavefornemmelse og er til gengæld helt perfekt, silkeblød og ret fantastisk - børsten skal jeg vidst øve mig lidt i at bruge (jeg trawler YouTube det bedste jeg kan 😉), så lige nu har jeg mest held med at bruge en "gammel" børste fra Youngblood.
Alt i alt uden tvivl lækre produkter, som jeg ville føle mig meget tryg og sikker ved at bruge - især som gravid og med meget sart hud - men prisen gør mig usikker på den fejlmargin der jo altid er, når man fravælger det velkendte og begiver sig ud i nye eksperimenter i håbet om forbedring.
Det er altid dejligt, at få feedback fra vores kunder :)
Dernæst er jeg ked af at høre, at du uheldigvis er kommet hjem med en forkert concealerfarve. Det er jo hvad der kan ske, og hvis lyset har været dårligt i butikken, kan det selvfølgelig være svært.
Jeg vil dog rigtig gerne hjælpe dig, så har du mulighed for, at sende mig et billede af den concealer du har købt? Og hvis du kan sende et billede af dig selv og det øverste af brystet i naturligt dagslys, ville det være perfekt!Du kan sende mig en mail på cb@miild.dk, så finder vi en løsning.
Jeg håber at høre fra dig.
Kærlige hilsner,
Camilla fra Miild.
Levering
Super hurtig levering er skønt - eneste minus er at Magasin fortsat opkræver fragtgebyr, helt ulig de fleste andre større virksomheder.
Enormt smuk plakat
Enormt smuk plakat, der kom super hurtigt - inden for ganske få dage. Pakket så fint ind, og gjorde stor lykke :)