Anmeldelse af Booking.com
1 stjerne: Dårlig

Ring til kundeservice- få smækket røret på.

Den dårligste kundeservice jeg nogensinde har oplevet, og der er ingen hjælp at hente fra firmaet.

Vi stod i Dublin hvor nøglen til den lejlighed vi havde booket ikke lå i den nøgleboks hvor vi skulle afhente. Klokken er mange og vi kan ikke komme i kontakt med udlejeren. Vi ringer til booking efter en times tid og får fat i en medarbejder som ikke kan hjælpe os. Vi får afvide vi ikke kan få den lovede lejlighed, og han prøver at booke os ind på et hostel. Det vil vi ikke da vi rejser med en gravid og en ældre kvinde så det er ikke en holdbar løsning. Efter noget snak frem og tilbage med ham vælger han at smække røret på- han gad åbenbart ikke snakke mere med os. Han var under hele samtalen utrolig uhøflig, og havde komplet mangel på empati og forståelse for vores sitationen.
Vi står i udlandet, og aner ikke om vi har et sted og sove i nat. Vi prøver at ringe igen og får fat i en medarbejder der er en lille smule samarbejdsvilling. Efter nu 5 timer får vi et hotelværelse der er lidt dyrere, som vi vel og mærke selv måtte finde. Vi bliver lovet at differencen på det nye hotel og det gamle bliver dækket af booking på grund af vores elendige oplevelse. Det vil sige vi har mistet en hel aften af vores ferie, og hvis de bare havde holdt hvad de lovede at refundere, så kunne jeg måske have tolereret det.
Nu har vi så en kæmpe bøvl med at få dem til at refundere de penge vi er blevet lovet.
Det er ren tyveri ved højlys dag, og jeg kan ikke forstå hvordan man kan behandle kunder sådan som vi er blevet behandlet.
Hvad er grundet til man overhovedet skal bruge booking.com når den sikkerhed man burde ha når man booker igennem et firma er væk? Det er sgu billigere og tage chancen og selv finde noget.

Jeg er RYSTET og vil aldrig nogensinde bruge booking.com igen, og jeg skal gøre mit til, at sprede budskabet og den form for opførsel de sætter for dagen.