Lynhurtig levering - spændende sortiment
Efter at have gennemsøgt diverse danske møbelhuse, gulvfirmaer og hjemmesider for et 300 x 400 cm tæppe til en fair pris, havnede jeg via Google på Carpetvista.com. Jeg var meget imponeret over udvalget, som var væsentlig bredere og anderledes end de andre sites. Søgemulighederne på Carpetvistas shop var gode til at hjælpe med at indsnævre mulighederne, det var en kæmpe hjælp at kunne søge på både størrelse, farveskala og prisniveau på én gang. Priserne var gode, især fordi der var fri fragt og ingen told eller afgifter, selv om lageret vist ligger i Sverige. Jeg bestilte torsdag morgen og fik tæppet fredag eftermiddag. Det fnuggede meget i starten, men efter halvanden måned er det aftaget kraftigt: Jeg går ud fra at det er normalt ved kraftige, håndvævede uldtæpper. Farverne på hjemmesiden var godt gengivet i forhold til virkeligheden, og tæppet er virkelig lækkert blødt og behageligt: Vores kat og hund ligger tit dér og sover nu, og selv om de jævnligt hvæsser kløer på tæppet, kan det slet ikke ses. Jeg handler gerne på Carpetvista.com igen.