EKSTREM DÅRLIG BEHANDLING I TØJEKSPERTEN, IKAST V/ STRØGET.
Jeg træder i går d. 18-06-2020 ind i butikken i Ikast for at erhverve mig en fødselsdags gave til min far. Normalt handler jeg i Herning hvor betjeningen er i top, men da jeg er sent ude for at købe gave måtte jeg handle i Ikast.
Ved rent tilfældighed holder Ikast butikken ophørsudsalg.
Jeg bliver mødt af en sælger, der spørger mig hvordan jeg har tid til at handle tøj midt i arbejdstiden. Jeg forklarer sælgeren at jeg læser Finansøkonom i Herning og at vi under COVID-19, ikke må opholde os på skolen.
Sælgeren svarer efterfølgende flabet: Er du ikke for gammel til at studere eller hvad? Burde du ikke få dig et ordenligt arbejde?.
Efter nogen chock finder jeg heldigvis en trøje der var pæn med 50% nedsættelse fra normal prisen.
Jeg henvender mig til samme sælger oppe ved disken, der med glas-øjne og en smule lugt af Underberger heldigvis er i nogenlunde stand til at betjene mig.
Jeg forklarer at jeg gerne vil købe denne som gave til min far og spørger høfligt om jeg kan få trøjen pakket ind som gave. (Her bliver det sku for meget).
Sælgeren vælger at blive aggressiv og svarer efterfølgende: "Du skal kraftedme ikke tro at du kan komme rendende her og få pakket gaver ind når varen er sat ned med 50%.
Jeg bliver helt mundlam da jeg skal til at betale, og spørger forsigtigt om jeg i det mindste kan få et klistermærker hen over prisen, så denne ikke kan ses ved gavens overgivelse til forbrugeren. Der bliver jeg mødt med samme aggressive tone og får af vide at varen kunne f**dme ikke byttes så billigt som det var, samtidig med at han med fuld kraft vælger at smække kvitteringen i disken foran mig.
Inden jeg tager min varer, vender jeg mig forfærdet om og siger til sælgeren, at hvis man har behandlet sine kunder som jeg er blevet behandlet i dag siden virksomhedens opstart, kan jeg sagtens forstå at man er nødt til at holde ophørsudsalg i dag.
Jeg syntes det er synd og skam at en virksomhed med så meget succes i dansk erhvervsliv, ser sig sure på sine kunder fordi det i tiden måske ikke går perfekt rent omsætningsmæssigt.
Skulle det en dag ske at jeg vælger at placere mine fødder i en hvilken som helst Tøjeksperten igen, håber jeg da at jeg vil blive mødt med mere professionalisme, ydmyghed og charme, som Tøjeksperten i mange år har været kendt for.