ADVARSEL - Avis Nice Airport svindler kunderne!
ADVARSEL - Avis Nice Airport svindler kunderne! De misbruger / gemmer dine kort oplysninger uden at give dig besked ved skranken. Bagefter efterfakturerer AVIS ved endt billeje uden dit samtykke. Det er bevidst planlagt svindel da kortbetalinger ikke dækkes af egen bank eller kan tilbageføres. AVIS svarer ikke sine kunder og beholder derved dine penge.
Vedr. aftalenummer 295573493. Denne klage er sendt til Avis i Frankrig, England og Danmark. Desuden egen bank med henblik på chargeback.
Til Avis Kundeservice
Jeg ønsker at indgive en formel klage over en fuldstændig urimelig ekstraopkrævning på 3.980 kr. i forbindelse med mit lejemål med aftalenummer 295573493 (Renault Symbioz afhentet og afleveret i Nice Lufthavn).
Min oprindelige lejeperiode for 4 dage kostede 1.449 kr. Grundet pludselig opstået, akut sygdom blev jeg desværre forsinket og afleverede bilen 3,5 time for sent. I den stressende situation og i min svækkede tilstand fik jeg desværre ikke ringet til jer forinden, men bilen blev afleveret fejlfri og fuldt optanket.
Ved afleveringen i Nice Lufthavn bad jeg specifikt jeres medarbejder om at tjekke bilen igennem for skader, så alt var i orden. Medarbejderen kunne tydeligt se, at jeg var hårdt ramt af sygdom og havde travlt med at nå mit fly til Danmark. Han bad mig underskrive digitalt på en håndskanner og forsikrede mig mundtligt på engelsk om, at bilen var "ok". Jeg underskrev i god tro baseret på hans klare mundtlige tilsagn.
At opkræve 3.980 kr. for 3,5 times forsinkelse – hvilket svarer til næsten tre gange prisen for hele den oprindelige 4-dages leje – er fuldstændig ude af proportioner og i strid med god erhvervsskik. Dette gælder især, når jeres egen medarbejder har givet mig en anden besked ved aflevering.
Jeg er naturligvis indstillet på at betale for et ekstra døgn (svarende til en 5. dags leje) baseret på den oprindelige dagspris fra min kontrakt. Jeg kræver dog, at det resterende, uberettigede beløb refunderes til mit betalingskort omgående.
Såfremt sagen ikke finder en mindelig løsning her, vil sagen blive indbragt for Forbruger Europa samt mit kreditkortselskab med henblik på en chargeback.
Jeg ser frem til jeres hurtige skriftlige bekræftelse og en løsning på sagen.
Bemærk: Såfremt denne sag ikke finder en hurtig og mindelig løsning, vil sagen øjeblikkeligt blive indbragt officielt for Forbruger Europa (ECC) samt ECRCS








